Hjem‎ > ‎Vejviser‎ > ‎Det offentlige‎ > ‎

Genbrugspladser

Bor du i Randers Kommune, er der fire genbrugspladser, hvor du er velkommen med dit sorterede affald. Kommer du med affald i sække, skal det være gennemsigtige plastsække. Så kan personalet vejlede om korrekt sortering.

Dagrenovation må ikke afleveres på genbrugspladserne.

Husk at din bil ikke må veje over 3500 kg og den fyldte trailer ikke over 1500 kg. Mindre virksomheder kan også benytte genbrugspladserne, men det kræver et adgangskort. Læs mere her.





Åbningstider

Asferg, Hulvejen 3, Asferg, 8990 Fårup 
Mandag-fredag ...........10.00-18.00
Lørdag ......................10.00-16.00
Første søndag i månederne april - september ...10.00-16.00

Langå, Kærsangervej 12, 8870 Langå 
Mandag-fredag ...........10.00-18.00
Lørdag ......................10.00-16.00
Første søndag i månederne april - september ...10.00-16.00

Randers, Ørneborgvej 28, 8900 Randers
Mandag-fredag ...........10.00-18.00
Lørdag ......................10.00-16.00 
Alle søndag i månederne april - september ...10.00-16.00 

Øster Tørslev, Udbyhøjvej 506, Ø. Tørslev, 8983 Gjerlev 
Mandag-fredag ...........10.00-18.00
Lørdag ......................10.00-16.00
Første søndag i månederne april - september ...10.00-16.00

Alle genbrugspladser har lukket
1. januar
24., 25., 26. og 31. december


Sorter affaldet hjemmefra
På genbrugspladserne skal affaldet afleveres i de rigtige containere eller på en aflæsningsplads. Følg skiltningen på pladsen. Det er en god idé at sortere affaldet inden du kører hjemmefra, så er besøget på pladsen hurtigt overstået.
Hvis du har sorteret affaldet hjemmefra, er det langt hurtigere at få læsset affaldet i de rigtige containere.
Hvis affaldet sorteres i disse fraktioner er du hjulpet godt på vej.

  • Elektronikskot (med og uden skærm) 
  • Hårde hvidevarer 
  • Kølemøbler (køle- og svaleskabe, dybfrysere) 
  • Planglas (vinduesglas og termoruder) 
  • Glas i rammer 
  • Trykimprægneret træ 
  • Ubehandlet træ 
  • Asbest og eternit 
  • Stort brændbart (over 1 m) 
  • Plasthavemøbler 
  • PVC 
  • Dæk 
  • Tæpper 
  • Småt brændbart (under 1 m) 
  • Deponerbart affald 
  • Pap 
  • Papir 
  • Plastfolie 
  • Tegl 
  • Beton 
  • Jord 
  • Rødder 
  • Haveaffald (komposterbart) 
  • Glasemballage 
  • Plastdunke 
  • Tøj, parvise sko, tekstiler 
  • Farligt affald 
  • Jern 
  • Metaller

De 4 genbrugspladser er ikke indrettet på samme måde. Derfor kan der være forskel på, hvor mange containere der er opstillet.

Er du i tvivl så spørg
For at så meget som muligt af affaldet kan genbruges, er det vigtigt, at det sorteres korrekt. Derfor skal du endelig spørge personalet på pladsen, hvis du er i tvivl om sorteringen.
Comments